En meget mærkelig fornemmelse

Det er en særlig dag i dag, det er dagen hvor USA valgte deres næste præsident, og hvor
“den frie verden”, NATO, Vesten og hvad det ellers er vi går og kalder os…. må tænke over hvad demokrati er og hvad det siger om os.

Jeg forundres, og har en mærkelig fornemmelse på denne dag…

Morgen dagen bliver spændende.

Giv livet mening

Det er ikke livet i sig selv, det er den påvirkning dit liv har på andres liv der giver mening.

Det er i udtrykket der skabes mening, i det aftryk det udtryk du efterlader på verden omkring dig.

Når du skal se på hvad du er, må du se på hvad du er for andre, for det giver ikke mening at tale om hvad du er for dig selv…..

Giv dig tid til at se hvad du giver og tænk over om det står mål med din ambition.

det er måske det eneste liv du har, så giv det mening, ved at være bevist om livet omkring dig, det liv du lever i og med.